Startside
Le Mans rejse 2007
Billeder fra Le Mans
Le Mans banen
Historien
Le Mans vindere
Rejse beretning
E-mail

LMS 2007

ALMS 2007

 

Guy Smith tester Riley & Scott

Så er forberedelsen til 24 timerløbet på Daytona i fuld gang. Guy Smith afviklede en problemfri shakedown test på Atlanta i tirsdags(10. December).

Den 27 årige Brite skal deltage i 24 timers løbet på Daytona i starten af Februar 2002 i en Riley & Scott MkIII, med en Panoz-Ford motor.

Efter testen sagde han ”Bilen køre fantastisk godt. Det er som at køre en stor go-kart. Selvom vi køre med mindre downforce end man gør i ALMS virker bilen meget stabil.”

Andy Wallace var også til stede under testen, som teknisk vejleder da han ved flere lejligheder har kørt den gamle Riley & Scott. Den officielle testdag op til Daytona 24 hour afvikles den 5. januar 2002

Jeg vil lige gøre opmærksom på at 24 timers løbet på Daytona ikke er en del af ALMS serien, men derimod en del af den Amerikanske Grand Am serie.

horizontal rule

En Le Mans vinders liv

Sådan er titlen på bogen omkring Tom Kristensens foreløbige karriere. Bogen indledes med et trist tilbageblik, hvor Tom mindes Michele Alboretto, som blev dræbt under en test til 2001 Le Mans løbet .. Der kan ikke siges andet end at det var trist for både Audi holdet, men også for sporten.

Bogen er en paperback udgave, til den lave pris af 159,- kr. og dette er bestemt ikke for meget for sådan en flot bog, som indeholder hele historien om Tom Kristensen.

Bogen starter med at fortælle historien helt tilbage fra 1974, hvor Tom's karriere startede på Korskrobanen. Herefter går det slag i slag frem til den position som Tom Kristensen indtager i dag, nemlig som verdens bedste sportsvogns kører.

Men vejen fra en karriere i gokart og frem til det vi kender i dag, har bestem ikke altid været sjov. Specielt starten af bogen fortæller om hvor svært det er at komme i gang med at køre racerløb på top plan. Jagten på sponsorer er noget som man hele tiden skal have med i sine betragtninger, og Tom fortælle malende om hvor svært det var at skaffe penge i Danmark.

Den fortæller også hvordan en bankmand kan udvikle sig til en professionel racerkører, selvom om det var svært at finde forståelse for drømmene. Vendepunktet i Toms karriere kom nok i 1991 hvor han skrev kontrakt med Bertram Schäfer i den Tyske F3 serie og blev mester. I slutningen af 1992 drog Tom til Japan, hvor de næste år af hans motorsports karriere skulle foregå, og her kørte Tom både Formel og standard bil, og det var i øvrigt også her Tom kom i kontakt med high-end sportscar racing, for Tom arbejdede en del sammen med Toyota, og den forbindelse kom han til at køre både test og løb i den flotte TS-010 racer.

Tom's bog er dog ikke helt som alle de andre, for den indeholder faktisk to fortællinger. Den første og også største del af bogen indeholder en nøje beskrevet gennemgang af Tom karriere, og til sidst i bogen bliver det hele så genfortalt i billeder. En ny og anderledes måde at gøre det på.

Bogen er fantastisk velskrevet og bestemt værd at ønske sig til jul, elle købe selv. Enhver entusiast bør have denne bog i sin samling. Jeg har allerede brugt mange timer på den, og er sikker på at den vil være fast inventar på mit natbord hele vinteren ........

Fakta:
Titel: En Le Mans vinders liv
Forfatter: Tom Kristensen
Forlag: Lindhard og Ringhof
ISBN: 87-595-1752-2
Sider: 198
Pris: 159,00 kr.

horizontal rule

Super-kontrakt til Super-John
af Steen Nielsen

John Nielsen er klar til en ny satsning i Le Mans og VM-serien for sportsvogne - i en helt ny LMP-racer. Super-John og Karsten Ree’s, RN Motorsport, der har hovedkvarter i England, har skrevet en historisk stor kontrakt med den nye bilproducent, YGK, om at bygge og servicere en helt nyudviklet racer.

Le Mans-bilen fra dette års løb, den japanske Dome, vil blive solgt. Raceren viste sit store potentiale i VM-serien, hvor John Nielsen og japaneren Hiroki Katoh blev nummer to. I Le Mans ødelagde en fejl i motorstyringsprogrammet den danske bils chancer for en topplacering.

Aftalen med YGK løber over tre år, hvor YGK samlet investerer et beløb svarende til 42 millioner kroner i det dansk-styrede sportsvognsprogram.

"YGK er blevet stiftet af én af Japans største risproducenter, som simpelthen vil bygge en ny gadesportsvogn på niveau med f.eks. McLaren F1," fortæller John Nielsen. "Til at lancere den nye bil har man valgt at markedsføre sig via motorsporten, og derfor bygger man dels en Le Mans-racer, dels en GT-udgave af gadesportsvognen.

Den ny Le Mans-racer bliver designet af John Piper fra Piper Designs, en erfaren herre, der i 1991 sammen med berømte Ross Brawn designede Jaguars suveræne VM-sportsvogn.

"Motoren er designet af den mand, der stod bag Nissans Le Mans-motor fra 1998, og det bliver en ny V8-motor med dobbelt turbo. En fantastisk motor, som jeg har stor tiltro til," siger Super-John.

Den første nye bil bliver leveret til RN Motorsports racershop den 7. marts, og fjorten dage efter følger så teamets anden bil. "Meningen er, at begge biler skal køre på Le Mans. "Parallelt med at den første bil kører løb, kører vi et intensivt testprogram med bl.a. to 24-timers test med henblik på Le Mans," forklarer John Nielsen.

Hvem der skal supplere John Nielsen og Casper Elgaard på Le Mans er endnu ikke på plads, men det ventes at blive en japansk kører.

horizontal rule

Alletiders julegave til Casper!
af Steen Nielsen

Sidste år var drømmen deltagelse i Le Mans - og den gik i opfyldelse, da han fik pladsen som trediekører i den dansk-japanske Dome-racer. I de sidste måneder har han gået med drømmen om en ny chance på Le Mans og en fuld sæson i VM-serien for sportsvogne. Og den er nu også gået i opfyldelse. Ikke noget at sige til, at unge Casper Elgaard svæver på en lyserød sky i denne søde juletid..

"Jeg var helt mundlam, da jeg fik det at vide," var den første reaktion fra Casper Elgaard, der havde ventet længe i spænding.

"Der har været arbejdet på det i lang tid, men der var stadig en mulighed for, at det ikke blev mig, der fik pladsen. I motorsport kan man aldrig vide sig sikker, før der er noget på skrift. Og selv om John blev ved med at sige, at det nok skulle falde på plads, så var jeg først sikker, da John ringede til mig og sagde, at jeg skulle være Le Mans-kører til næste år. Man kender jo til alle de nederlag, man får, fordi man håber for meget, men det er dejligt, at det gik denne her vej."

Mens Casper Elgaard har måttet leve i spænding, har John Nielsen ikke været i tvivl om, at han ville satse på den unge dansker i det nye projekt.

"Det har været min beslutning at vælge Casper, og det har jeg gjort, fordi jeg ved, hvad Casper kan, og jeg synes, at han har fortjent denne chance for at etablere sig internationalt," udtaler John Nielsen."Jeg har valgt Casper til at være min makker, fordi kombinationen af ny og gammel ikke er dum i sportsvognsracing. For i modsætning til andre unge talenter har Casper en speed, der er god, og han analyserer sig selv og prøver at blive bedre, og så ser han ikke ud til at lave fejl. Derfor kan jeg godt bruge ham. Så var det rart, at jeg havde en mulighed at sætte ham i bilen, for jeg kunne jo vælge og vrage mellem mine kørere."

Sammen med japanske Hiroki Katoh deltog Casper Elgaard sidste år i sit første Le Mans-løb sammen med John Nielsen, og i 2000 fik han fire starter i Team Den Blå Avis' brølende Panoz-racer. Men nu får han for første gang et fuld program, omfattende 24-timers løbet på Le Mans og ni afdelinger af FIA Sports Car Championship, VM for sportsvogne.

"Jeg glæder mig til alle løb. Jeg var jo med i 2000, og jeg synes, at det er en superserie, der kun er blevet bedre og bedre. Jeg ser frem til at køre på Spa i en bil af den kaliber, for jeg har kørt der i Formel Renault, og det var spændende, og så må dette her være endnu mere spændende," vurderer Casper Elgaard, der også kommer til at opleve nye baner. Barcelona, Mondello Park og Imola har han således ikke kørt på før. "Det har jeg det fint med. Jeg har ikke de store problemer med at lære baner, og Imola kender jeg jo fra forskellige computerspil og fjernsynet, så det er ikke det store problem. Men i år kommer jeg til at køre en bil, som jeg kender 100 %, ligesom min DTC-bil. Det bliver ikke som på Le Mans i år, hvor jeg skulle lære både bil og bane. Dette her bliver lidt nemmere."

Forud for Le Mans-løbet i juni ligger der nemlig et intensivt test- og udviklingsprogram for YGK racervognen. Dette omfatter syv testdage på en række europæiske racerbaner samt hele to 24-timers udholdenhedstests, og her skal Casper Elgaard og John Nielsen begge sidde bag rattet sammen med de øvrige erfarne kørere, som skal udvælges til programmet.

"De andre kørere ligger endnu ikke fast, men det er nødt til at være teamplayere. Jeg kan ikke vinde Le Mans selv, men vi kan måske sammen. Det er selvfølgelig ikke et fodboldhold, men vi er tre mand om en bil, og det skal fungere," siger John Nielsen om sine valgkriterier.

Løbskalenderen for YGK / RN Motorsports i 2002:

7. april Barcelona (Spanien) 1. afdeling af VM
14. april Estoril (Portugal) 2. afdeling af VM
19. maj Imola (Italien) 3. afdeling af VM
15.-16. juni Le Mans (Frankrig) 24-timers løb
30. juni Magny-Cours (Frankrig) 4. afdeling af VM
14. juli Zandvoort (Holland) 5. afdeling af VM
18. august Storbritanien 6. afdeling af VM
25. august Mondello Park (Irland) 7. afdeling af VM
15. september Nürburgring (Tyskland) 8. afdeling af VM
22. september Spa-Francorchamps (Belgien) 9. afdeling af VM

horizontal rule

Team Carsport Hollands planer for 2002 sæsonen.

Team Carsports vanlige kører Mike Hezemans får i 2002 Anthony Kumpen fra Belgien som makker i en meget modificeret Chrysler Viper GTS-R. De skal deltage i FIA GT mesterskabet og udvalgte afdelinger af ALMS.  De to starter dog med at danne makkerpar under 24 timers løbet på Daytona i starten af Februar. Den anden Carsport Viper skal køres af Luca Cappellari og Fabrizio De Simone

Jeg havde dog gerne set dette team på Le Mans, da team Casports Viper er meget speciel. Den er bl.a. udstyret med sekventiel gearkasse, og hertil har man flyttet tyngdepunktet i bilen, ved at sænke motoren og flytte den længere ind i bilen, derved har man også været nød til at flytte chaufføren længere tilbage i bilen. Hertil er bilens bremser og ophæng også bygget om, så alt i alt er den fantastisk spændende bil.

horizontal rule

Champion Racings planer

Champion Racing har nu offentliggjort dele af deres planer for 2002 sæsonen. De starter med at køre 24 timers løbet på Daytona i en Lola/Porsche med Andy Wallace, Hurley Haywood og Sascha Maassen + en endnu ikke navngiven kører bag rattet.

Dette betyder dog ikke at teamet har droppet ALMS. Champion teamet køre hele serien i en 2001 spec. Audi.

Deres 2000-spec Audi R8 (chassis 405) er sat til salg, så er du interesseret i sådan et bæst, kan du henvende dig til Champion teamet.

Den ny Audi R8 som Champion teamet skal bruge i den kommende sæson, har 100% samme specifikationer som den bl.a. Tom Kristensen kørte i, i år. Teamet modtager deres ny bil i starten af Januar 2002, og de vil herefter gennemføre et intensivt testprogram.

Champion's har dog ikke offentliggjort hvem der skal køre den ny  Audi, Men jeg opfatter dermed ikke at man har afskrevet Herbert, Kelleners og Theys.

De har heller ikke sagt noget om de vil tilmelde sig Le Mans, men jeg tror nu at sandsynligheden for at vi ser dem på den Franske bane, midt i Juni, er stor.

horizontal rule

Ascari tester to forskellige motorer

Ascari afviklede i slutningen af sidste uge en test på Sebring banen i USA. Teamet havde til dette formål, medbragt to Ascari A410 chassiser. Det ene chassis var standard monteret med en Judd V-10 motor, og det andet chassis var udstyret med en modificeret BMW M5 motor på 4 liter og twin-turbo..

Team ejeren Klaas Zwart var selv bag rattet under denne test, sammen med Ascaris vanlige kører Werner Lupberger. her ud over deltog T.J. Bell også i testen. Alle 3 piloter kørte i begge biler under testen.

Ascari har tænkt sig at bruge starten af 2002 sæsonen på at køre med begge de to konfigurationer, inden de beslutter hvilken af de to der skal sendes til 24 timers løbet på Le Mans. Det er allerede nu planlagt at teamet stiller op til 24 timers løbet på Daytona i begyndelsen af februar, for herefter at køre 12 timers løbet på Sebring afsluttende med by løbet i Miami - herefter tager teamet tilbage til England og beslutter hvilken bil den skal sendes til den officielle testdag på Le Mans, som afvikles søndag den 5. Maj 2002.

Ascari har allerede en del erfaring med Judd V10'eren, og den første sejr er også i hus med denne bil. dette skete ved FIA Sportscar Championship løbet på Donington i 2001. Men teamet tror umiddelbart på at BMW turbo motoren er bedre til de lange løb.

Man afprøvede to forskellige BMW motorer under Sebring testen. man lagde ud med at køre med en forholdsvis normal racer M5 motor, for herefter at skifter over til en model hvor man bl.a. havde skifte krumtap akslen og lavet flere andre modifikationer.

I lørdags lavede Judd-Ascarien tider omkr. 1:51 hvilket til fulde matcher de tider som Dyson Racing's R&S MkIII'eren lavede på Sebring for et par uger siden. Den konventionelle BMW-Ascari kørte tider i omegnen af  1:56. Der er desværre ingen tider fra testen med den modificerede BMW motor.

Testen beliøvrigt også brugt til at indsamle data omkring den meget ujævne Sebring bane, således at man kan optimere hjulophængene inden man kommer til banen i mart.

Den tekniske direktør for teamet Ian Dawson, sagde løftede iøvrigt sløret under testen for at dere er et modificeret A410 chassis på vej. dette vil være specielt designet til Le Mans.

horizontal rule

Dick Barbour skifter til LMP900

I de sidste to sæsoner har Dick Barbour vundet ALMS serien i deres klasse. I 2000 vandt de GT mesterskabet i en Porsche 911 og i 2001 vandt de LMP675 mesterskabet i en Reynard.

Dick Barbour Motorsports har nu besluttet at tage det sidste step op af stigen, og de vil i 2002 sæsonen deltage i den store LMP900 klasse både i ALMS serien og på Le Mans. Bilen de skal benytte, er en Panoz Mugen 07. 

Dette betyder at den Panoz 07 som Panoz teamet selv har opgivet, nu skal bruges af Dick Barbour teamet. Den bliver dog udstyret med den helt nye Mugen motor.

Motoren hedder Mugen MF408S , og er en 90 graders V8 maskine på 4 liter. Denne Mugen motor har jeg tidligere omtalt, i forbindelse med at Hiroki Katoh har testet den i en Dome S101M, på SUGO banen i Japan.

Dick Barbour har også bekræftet at Didier de Radigues og John Graham bliver hos teamet i 2002, men de siger ikke noget om hvem der skal køre den anden bil, og det bekræfter også de rygter der har verseret igennem de sidste 14 dage, nemlig at Milka Duno i køre for teamet i 2002. Rygtet siger at hun er på vej ind i FIAs GT serie hvor hun skal køre en Ferrari 550.

horizontal rule

Jan Lammers skal køre Crawford på Daytona

Crawford Race Cars har offentliggjort at Tony Stewart skal køre sammen med Jan Lammers og Johnny Mowlem i en 2002 Crawford SSC2K i 24 timers løbet på Daytona.

Crawford SSC2K er en LMP900 racer, som er udstyret med en Judd V10 motor. Bilen er bygget af Max Crawford, som er meget optimistisk før dette løb.

Stewart kører til daglig i den amerikanske NASCAR serie, men han glæder sig meget til denne nye udfordring.

Lammers er nok den mest erfarne sportsvongs kører af de 3. Han vandt 24 timers løbet på Daytona i 1990 hvor han kørte en Jaguar, og John Nielsen blev i øvrigt nummer 2 i dette løb. Lammers har også vundet 24 timers løbet på Le Mans i 1988.

horizontal rule

AVR offentliggøre deres planer   

American Viperacing har skrevet kontrakt med Simon Gregg som skal køre for dem, både i 24 timers løbet på Daytona og 12 timers løbet på Sebring. Gregg vandt AGT klassen under 2001 24 timers løbet på Daytona, og han har også kørt hele Trans Am igennem en årrække

Han skal nu køre en Viper GTSR for American Viperacing i 2002 udgaven af 24 timers løbet på Daytona, og under 12 timers løbet på Sebring. Han skal køre sammen med Mike Hezeman.

horizontal rule

WESTFIELD XTR2

Har du nogensinde gået med den vandvittige tanke i hoved "Jeg vil ha' en ægte sportsvogn ud på gaden" ?

Jeg er sikker på at mange sportscar freaks har leget med denne tanke, inkl. mig selv. Nu bliver det måske muligt at realisere drømmen.

Click to enlarge... Click to enlarge... Click to enlarge...
Click to enlarge... Click to enlarge...

Westfield har konstrueret bilen XTR2, men ingen ved endnu hvad den skal bruges til. måske vil nogen starte en billig klasse indenfor sportscar racing, eller også kommer vi måske til at se en på gaden en dag.

horizontal rule

Click to enlarge...Westfields XTR2 er som udgangspunkt bygget til at køre racerløb i, men som den leveres er den lovlig til gadebrug, og oven i købet inkl. to sæder.

Click to enlarge...Bilen har som det ses en rigtig bagvinge, og den kan dermed optimeres til at køre baneløb, samtidig med at den stilles ind til alm. gadebrug.

Bilen er bygget over en letvægts stålramme, og alle hjulophæng kan justeres separat, som på en rigtig racerbil.

Bilen er udstyret med baghjulstræk, og Suzuki Hayabusa motoren er placeret i midten sammen med en 6-trins sekventiel gearkasse.

Click to enlarge...Westfield’s grundlægger, Chris Smith siger "vi synes altid at vi har lavet lækre biler, som kan komme ud og rulle for en rimelig penge, og her vil XTR2 ikke være nogen undtagelse."

Vi har desværre ikke kunne fine nogle præstations data på bilen, men bilen vejer kun  400 kg så jeg er sikker på at den rykker fra det meste.

Bilen kan købes som en færdig Westfield XTR2 for £23,750. men man kan også vælge at få bilen som samlesæt, og her starter bilen priserne ved 12.950£ (uden motor).

Prisliste:

Complete kit less engine wheels and tyres  £12,950.00
New engine 1300 Suzuki GSXR Hayabusa  £5,750.00
Wheels and tyres  £1,500.00
Build cost none road legal including paint  £3,050.00
Build cost road registered including paint  £3,550.00
Competition/Track day suspension pack and brake upgrade  £1,900.00
Rear wing £800.00
Dry sump £1,200.00
Quick release steering wheel  £225.00
Stack instruments £550.00
Air intake scoop £150.00
Trimmed seats £200.00
Carbon fibre seats £600.00
5 point harnesses £200.00
Metallic paint £350.00

For de personer som ikke kender Westfield, kan jeg fortælle at firmaet igennem mange år har leveret Super-7 racere efter samme koncept, men dette projekt er uværligt lidt mere spændende

Westfield Links

horizontal rule

European Le Mans Series fortsætter ikke

European Le Mans Series, også kaldet ELMS er lukket. Det blev offentliggjort i går eftermiddags.

Det er sørgeligt at annoncere dette, siger Scott Atherton, vi har virkeligt arbejdet hård på at etablere denne serie, men det lykkedes desværre ikke.

Der er mange forklaringer på det skete, men den 11. september får en del af skylden. Hovedårsagen er dog at de store bilfabrikker som er involveret i high-end sportscar racing hellere vil bruge deres midler på det Amerikanske marked.

I 2001 sæsonen var kalenderen dog lagt sådan til rette, at der var flere teams der forlod USA en måneds tid før 24 timers løbet på Le Mans, således at de kunne deltage i ELMS løb inden Le Mans. Det bliver dog anderledes i år. Det sidste ALMS løb inden Le Mans er den 19. Maj på Sears Point Raceway, og det sidste FIA Sports Car løb inden Le Mans er den 19. maj på Imola, så der er ikke nogen nemme løsninger for ALMS deltagerne i år. Man skal samtidig være opmærksom på at den officielle test dag på Le Mans er den 5. Maj, så de teams der deltager i hele ALMS serien får en del rejser i slutningen af maj.

Grunden til at jeg drager FIA Sports Car serien ind i denne sammenligning, er at jeg tror på at flere teams vil deltage i denne serie i år. Vi har allerede hørt om at Pescarolo SPORT vil deltage her, sammen med bl.a. team
den Blå Avis, så som jeg opfatter det er det den serie der overtager sportscar pladsen i Europa.

Den optimale løsning var selvfølgeligt at man udvidede ALMS således at det blev et verdensmesterskab og dermed afviklede løb over hele verden, men denne hypotese går nok ikke i opfyldelse foreløbigt, desværre

horizontal rule

Risi Competizione kommer til Daytona

Risi Competizione har igen valgt at stille til start i 24 timers løbet på Daytona, som afvikles i starten af februar 2002.

I 2001 deltog teamet med en Ferrari 333SP, der blev kørt af Eric Van de Poele/Allan McNish/Ralf Kelleners og David Brabham. Bilen udgik desværre af løbet med en ødelagt motor. I 2002 må teamet undvære Allan McNish, som jo har valgt at køre Formel 1 for Toyota. I stedet kravler Stefan Johansson ind bag rattet, og danne team med Eric van de Poele, David Brabham og Ralf Kelleners.

Ferrari 333SP er dybest set en gammel bil, som første gang blev produceret i 1994, og dengang blev den monteret med en Ferrari V12 suge motor på 4 liter. Risi Competizione har hidtil kørt med Ferrari 333SP chassis nummer 17 & 18, men ifølge det Fransk medie Auto-Hebdo har teamet købt de sidste to Ferrari 333 SP'er, som har chassis numrene 40 og 41.

Der forlyder ikke noget om hvilken motor der kommer til at ligge i bilen. Det kan synes underligt at jeg stiller spørgsmålstegn ved hvilken motor der ligger i en Ferrari, men senest i 2001 så man Ferrari 333SP biler køre rundet med Judd V10 motorer. Jeg håber dog at man montere Ferrari V12eren i den bil, for den lyder nu bedst.