|
|
2005 ALMS |
Så har jeg endnu engang fået samlet materiale ind til et nyhedsbrev Jeg håber som sædvanligt at du synes at det er interessant læsning, og fortæller alle din motorsports venner om RacingTours siden http://racingtours.infoside.dk >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>><<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Kristian Kolby Der er ikke så meget nyt om Kristian Kolby’s situation omkring Cadillac. På torsdag tager Kristian ned til DAMS teamet i Frankrig, for at diskutere år 2000 sæsonen. Som forklaret i sidste nyhedsbrev. Er DAMS teamet Kristians arbejdsgiver i år 2000 sæsonen, både i F3000 og på evt. på Le Mans, hvor vi tror på at se ham i en Cadillac. I næste nyhedsbrev, kan jeg forhåbentligt fortælle noget mere om Kristians Cadillac sammen med DAMS.
Kilde: JyllandsPosten Magnussen fortsætter i USA Den tidligere danske Formel 1 kører Jan Magnussen fortsætter i amerikansk motorsport i det kommende år. Grundlæggeren af det succesrige amerikanske Panoz team, Don Panoz, bekræfter torsdag eftermiddag overfor Ritzau på årets store bilsportsudstilling i Birmingham i England, at han forventer, at Jan Magnussen fortsætter sin karriere for Panoz i USA. - Der har været en masse rygter fremme om, at vi ville reducere vores indsats i den amerikanske Le Mans serie, fortæller Don Panoz i Birmingham. - Men man skal ikke tro på rygter! Vi fortsætter med to biler, og vi forventer klart, at Jan Magnussen kører for os, konkluderer Don Panoz overfor Ritzau. Jan Magnussen indrømmer da også, at han er meget tæt ved at skrive under hos Panoz: - Som det ser ud nu, er det næsten sikkert, at jeg kører for Panoz endnu et år, siger Jan Magnussen, som sluttede 1999-sæson'en med at kandidere til totalsejren i den amerikanske Le Mans serie. Grundet tekniske problemer en halv time inden målstregen blev nået i sæsonfinalen, blev sejren dog reduceret til en 6. plads, hvilket dog ikke ændrer den omstændighed, at Panoz er meget tilfreds med danskerens indsats. - Foruden den amerikanske Le Mans serie kører vi som i fjor også 24-timers Le Mans i Frankrig, erklærer Don Panoz. - Og det betyder altså også, at vi forventer, Jan Magnussen er med os endnu engang, udtaler Don Panoz. Dermed er der udsigt til den historisk set største danske Le Mans indsats nogensinde. Foruden Jan Magnussen er også veteranerne John Nielsen og Thorkild Thyrring til start i det klassiske franske motorløb, som i år afvikles den 17.-18. juni - samt Kristian Kolby og Tom Kristensen. John Nielsen og Thorkild Thyrring deler en Panoz-racer, anmeldt af det nyetablerede nationale danske Le Mans team, og de får kompagniskab af den blot 20-årige Kristian Kolby, der for det franske DAMS-team skal kører en fabriks-Cadillac. Sidste mand i den danske "liga" i årets Le Mans race er storfavoritten Tom Kristensen, som kører racet for Audi's fabrikshold. Tom Kristensen var også til stede i Birmingham, og Le Mans vinderen fra 1997 var ikke utilfreds med sin position som favorit. - Naturligvis ved vi ikke, hvor stærke Panoz bliver, men det får vi jo nok svar på om kort tid, smiler Tom Kristensen. Det er nemlig også netop blevet offentliggjort, at Audi også vil deltage i den amerikanske Le Mans serie, og Tom Kristensen har kontrakt på at køre det hårde 12-timers løb på Sebring sidst i marts. Det bliver med andre ord årets første møde mellem de to sportsvogns-kæmper, Panoz og Audi. Tom Kristensen vandt i øvrigt 12-timers løbet i Sebring i fjor, men dengang var det bag rattet på en BMW!
Sportsvogns producenten Ascari stiller op til årets Le Mans 24 Hours race. Teamet har offentliggjort deres planer på AUTOSPORT International udstillingen. Modellen hedder A410 og er udstyret med en 4 liters Judd GV4 V10 motor, og der kommer 3 af slagsen til Frankrig. Teamet har endnu ikke taget beslutning om hvem der skal køre bilen, Ascari bossen Klaas Zwart, bliver formodentligt pilot på den ene af bilerne, men han siger samtidig at det betinger at han er hurtig nok. Tryk på billedet og få lidt mere information om Ascari
Mercedes kommer ikke til Le Mans Darren Turner har for nyligt skrevet kontrakt med Mercedes, til den nye German Touring Car Championship (DTM). Turner bliver hold kammerat med Peter Dumbreck, som formodentligt husker sidste års Le Mans løb meget tydeligt. Det var ham der fik flyveturen i Mercedes LIVE på TV
Ovennævnte indikere at Mercedes har valgt deres ståsted for år 2000 sæsonen, og vi kan derfor ikke forvente at de kommer til Frankrig i Juni. Billeder af denne DTM racer kan i øvrigt ses på http://racingtours.infoside.dk under nyheder DTM 2000
Der har i Le Mans kredse gået en del rygter om at Mercedes ville komme tilbage på Le Mans i år, for at bevise at de godt kan holde deres biler på jorden, men på Frankfurt International Motor Show, præsenterede Mercedes-Benz denne CLK i DTM 2000 look. DTM 2000 er det nye Tyske Touring Car mesterskab. Denne serie skal efterfølge den meget berømte og roste DTM serie der blev kørt for nogle år siden.
FIA sender observatør til Le MansWorld Motor Sport Council har statet at der sendes officielle FIA observatører til dette års Le Mans. Grunden til at FIA har fået øjnene op for Le Mans, var de katastrofale hændelser fra 1999 løbet. FIA offentliggjorde følgende efter deres sidste møde Vi stiller op til dette løb, på grund af de katastrofale ulykker i 1999. World Motor Sport Council sender derfor en FIA observatør til dette løb.' FIA’s beslutning er taget ud fra flg. 3 ulykker i 1999. Pkt. 1: ACO tillod at Mercedes stillede op med 3 biler, efter Mark Webber havde flippet rundt to gange under træningen. Pkt. 2: Redningens folkene var meget lang tid om at nå frem til Peter Dumbreck's forulykkede Mercedes under løbet - Dette mener FIA er meget kritisabelt, men ACO undskylder det med dårlig kommunikation. Pkt. 3: Det er blevet voldsom kritiseret, den måde hvorpå officials fjernede Martin Brundle's skadede Toyota. Der blev ikke flaget med gult i ulykkedes området, og derfor kørte alle biler maximum speed (over 200 km/t), og dermed kæmpe risiko for det involverede redningspersonel.
Dette var nyhederne for denne gang. Har du nogle kommentere hertil, eller brænder du inde med oplysninger, som kunne være interessante for andre, kan du trykke "reply" til denne mail, og sende nyheden som så vil komme med i næste nyhedsbrev. Husk i øvrigt og besøg http://racingtours.infoside.dk hvor du kan se de gamle nyhedsbreve ved at trykke på nyhedsknappen ude til venstre. Har du i øvrigt husket at melde dig til RacingTours tur til Dansker festen på Le Mans ? |