Startside
Le Mans rejsen 2006
Billeder fra Le Mans
Le Mans banen
Historien
Le Mans vindere
E-mail

Le Mans WEB Cam
Se hvad der foregår

2006 ALMS

The Official Le Mans Web Site

 

Tom K delte påskeæg ud

Efter endnu en suværen opvisning vandt Tom Kristensen tredje runde af den amerikanske Le Mans-serie på Donington-banen i England. Sejren var samtidig Audis tolvte i træk.

Tom Kristensen var i det gavmilde hjørne, da han i påsken delte æg ud til alle konkurrenter i ALMS-løbet på Donington. Danskeren gjorde rent bord ved at være feltets hurtigste mand i samtlige discipliner, hvilket vil sige begge træningrunder, kvalifikationen, opvarmingen og selve løbet, hvor han ud over at vinde sammen med sin italienske makker Rinaldo Capello også satte hurtigste tid. For at det ikke skal være løgn, var Kristensen såmænd også den hurtigste af løbets syndere, idet han overstod en Stop & Go-straf i rekordtid!

"Havde det været tennis, havde Tom slået alle andre i feltet med 6-0, så der var virkelig tale om et rent æg," sagde Capello efter løbet. "For mig var det en let afdeling i mesterskabet, for jeg skulle bare sørge for at få bilen i mål, efter at Tom havde givet os en komfortabel føring. Det er en fornøjelse at dele bil med ham i mesterskabet. Min eneste bekymring er faktisk, at vi ikke kommer til at sidde i samme Audi på Le Mans. Det havde set noget lettere ud for min drøm om at vinde løbet for første gang med Tom som makker i stedet for som konkurrent," sagde en glad italiener efter løbet.

Hos den danske hovedperson var smilene ikke mindre: "Det var dejligt at få en sejr så hurtigt efter Sebring, hvor jeg smed førstepladsen på gulvet efter en Stop & Go-straf. Det var ikke lige med i planerne, at jeg skulle få én mere her på Donington, men efter godt en
halv time kolliderede jeg med en langsommere bil, hvor chaufføren ikke havde set mig. Jeg fik skylden, hvilket Audis ledelse godt mente kunne diskuteres, men vi tænkte slet ikke på at protestere, for modsat løbet i USA fik det ingen betydning for sejren her," siger Tom Kristensen.

I mål var den 33-årige nordjyde og Rinaldo Capello over en omgang foran den anden fabriks-Audi med Emanuele Pirro og Frank Biela bag rattet. Allerede fra start trak Kristensen fra, og kun kortvarigt lod han førstepladsen glide sig af hænde, da han gik i pit for at tage sin Stop & Go-straf. Men blot ti minutter senere havde han hentet det tabte ind og kom efter første, regulære pitstop-runde ud lige foran Frank Biela. Herefter var det så som så med spændingen i løbet, og bedre blev det ikke, da den anden fabriks-Audi røg i karambolage med den tidligere Formel 1-kører JJ Lehtos BMW og måtte en ekstra tur i pit for at skifte hjul.

Sejren var Audis tolvte i træk, hvilket i Le Mans-sammenhæng gør det sværere for de forsvarende mestre at bevare pessimismen, end det gør hos en landmand med udsigt til rekordhøst. Dog viste løbet på Donington, at Chrysler kan blive en farlig outsider. Det amerikanske mærke sæson-debuterede ved at sætte fjerdehurtigste tid i kvalifikationen, lige efter de tre Audi'er, og i selve løbet lå Chrysler længe på fjerdepladsen, inden tekniske problemer sendte bilen ned gennem rækkerne.

"Tag ikke fejl af Chryslers problemer. Det er meget normalt at få tekniske fejl i det første løb, idet belastningerne her er væsentligt hårdere end under de forudgående test. Bilen har allerede god speed og vil helt sikkert ikke blive langsommere i den fortsatte udvikling op mod Le Mans i juni," siger Tom Kristensen.

Også Jan Magnussen kørte et flot løb på Donington, hvor han var Panoz' hurtigste mand. Det hjalp dog ikke til en placering fremme blandt de forreste, for den nye 07-prototype gjorde sig endnu en gang kostbar og sendte Magnussen en tur i gruset med løst forhjul.

"Det er ærgerligt for Jan, at han endnu en sæson skal døje med en svær bil. Han kører fremragende i ALMS-serien, men får slet ikke løn efter fortjeneste. Jeg håber, Panoz snart får løst problemerne med den nye prototype, så vi kan få nogle rigtige dansker-dueller," siger Tom Kristensen.

horizontal rule

Le Mans Test

Efter løbet på Donington Park er Audi taget til Jerez for at køre en 30 timers test. piloterne til denne test bliver Biela, Pirro og Tom Kristensen.

Philippe Gache's SMG team harnetop kørt en 25 timers test på samme bane. Courage C60/Judd fik kørt ialt 904 over tre dage. Der opstod kun et mindre gearkasse problem under testen så det lover godt for dette team.

MG er på Albacete i denne uge, Men de er langt efter deres oprindelige tidsplan, og derfor ikke nået til langdistance test endnu. Formålet med denne uges test er bar og få kørt en masse kilometer,og dermed finde ud af hvor svaghederne er på denne nye racer.

horizontal rule

Rowan Racing Pilbeam

Her er så den nærmest for os, ukendte  Pilbeam MP84 fra Rowan Racing. hvorfor skriver jeg så lidt om den...jo for den er kommet med på startlisten til årets Le Mans løb.

Dere website finder du på http://www.pilbeamracing.co.uk/.

De små billeder der vises her er fra bilens første test på Silverstone, men trykker du på et af billederne, får du et race foto fra Barcelona.

Piloterne der skal køre bilen på Le Mans hedder Warren Carway og Martin O'Connell + en extra som ikke er offentliggjort endnu. De har begge tidligere kørt F3 men aldrig Le Mans.

Team deltog også i sidste weekends løb i ALMS løb, med en fornuftig 7. plads som resultat. I FIA Sportscar Championship på Barcelona fik teamet en 4. plads


Tryk på billedet og få et race billed fra Barcelona

horizontal rule

Den nye Chrysler

2001 Chrysler Le Mans Prototypen gjorde sin race debut på Donington Parki den forgangende weekend. Det gik ikke så godt og teamet opnåede kun en 19. plads.

Løbet blev brugt som forberedelse til det kommende Le Mans løb.

Bilen stillede op i sit nye design.

Ve det samme løb offentliggjorde teamet yderligere 3 piloter som skal køre denne Mopar 6 liters V8 maskine med åbent cockpit på Le Mans. Det er stephane Sarrazin, Franck Montagny og Norman Simon.

Montagny kørte sidste år F3000 i DAMS teamet samme med Kristian Kolby, men han deltog også på DAMS Cadillac teamet på Le Mans, hvor han kørte i den sorte Cadillac der overlevede racet.

horizontal rule

Maassen

Dick Barbour Racing offentliggjorde i går at Sascha Maassen skal køre sammen med Eric van de Poele og Didier de Radiguès under årets Le Mans løb. trio skal køre sammen i en Barbour Racing Reynard 01Q.

Den anden Barbour Reynard skal køres af John Graham og Milka Duno + en extra mand der endnu ikke er offentliggjort.

horizontal rule

Dobbelt boble-sejr til Tom Kristensen

Tom Kristensen vandt ikke færre end to løb i påsken. Først klarede han selv paragrafferne i ALMS-afdelingen på Donington, dernæst triumferede Ralf Schumacher i San Marinos Formel 1-løb på de Michelin-dæk, som danskeren har været med til at udvikle.


Tom Kristensen kørte sidste år 10.000 km for Michelin i Formel 1

Hvis Tom Kristensen vågnede med lette tømmermænd i Jerez efter påsken, er der ikke noget at sige til det. Den danske racerstjerne fløj straks efter at have vundet tredje afdeling af årets ALMS-mesterskab på Donington til Spanien for at gøre klar til test hele denne uge med Audi. I bagagen var den champagne, som Audi-teamet ikke nåede at nyde efter Kristensens sejr i England påskelørdag, og søndag eftermiddag skulle der åbnes endnu en runde champagne. Da vandt Ralf Schumacher nemlig overraskende San Marinos Grand Prix, ifølge mange Formel 1-kommentatorer primært taket være de nye Michelin-dæk, som tyskerens BMW-Williams kører på.

Nu ligger det næppe til Michael Schumachers selvbevidste yngre broder, men han burde sende en venlig tanke til Tom Kristensen efter sin første grandprix-sejr nogensinde. Allerede i 1999 ringede Frank Williams til danskeren for at bede om assistance til at udvikle teamets F1-racer, og hele sidste år testede Kristensen 10.000 km for Michelin i samarbejde med blandt andre Williams-teamet. Michelin har i denne sæson gjort comeback i Formel 1, og selv om ingen har været i tvivl om den franske koncerns potentiale, så har det alligevel chokeret mange, at der blot skulle fire grandprixer til at sikre sig den første sejr på dette højteknologiske område.

"Vi har meget at takke Tom Kristensen for," siger Pierre Dupasquier, der er ansvarlig for Michelins Formel 1-comeback. "Han har i sine mange test givet os en række uvurderlige data omkring vores dæks opførsel. I den sammenhæng har det været afgørende, at vi i Tom ikke blot fandt en person, der kunne levere kørsel i det krævede Formel 1-tempo.  Tom kunne under selv vanskelige forhold og efter hundredevis af fysisk udmattende kilometer køre meget præcist, og det har været vigtigt for vores ingeniører. I udviklingen af dæk udgør ændringer på få millimeter nemlig en forskel på mange tiendele sekunder på en omgang, og derfor var Tom så god at arbejde med. Idet han kørte så præcist og konstant, kunne vores ingeniører regne med, at forskellene i tider kom fra dækkene, ikke fra en ukoncentreret eller træt kører. Samtidig havde Tom den evne at kunne mærke forskelle på de mange dæktyper, vi udstyrede hans test-biler med. Hvis han sagde, at en type dæk begyndte at skride i hurtige sving efter for eksempel ti omgange, så vidste vores ingeniører, at de skulle bruge en anden gummi-blanding. Jeg tror ikke, vi kunne have
fundet en bedre kører til det vigtige test-arbejde. Et eller andet har vi i hvert fald gjort rigtigt, det viser vores resultater," slår en lykkelig Dupasquier fast.

Fra Spanien kommenterer en stolt Tom Kristensen den rosende omtale med disse ord: "Til syvende og sidst er det selvfølgelig Michelins egen fortjeneste, at der blot skulle fire løb til i den nye Formel 1-sæson, før den første sejr kom. Men jeg ved, at jeg har en rolle i sejren, fordi jeg har kunnet give Michelin en masse input i test-arbejdet. Jeg lærte betydningen af dæk tidligt i min karriere, især da jeg i min tid i Japan var med til at teste dæk for Bridgestone. Samtidig har jeg i ti år kørt et væld af standardbiler, sportsvogne og Formel 1-racere, hvilket selvfølgelig har hjulpet mig til at kunne læse forskellige bilers opførsel under varierende forhold. Men det er paradoksalt, at de erfaringer, jeg fik fra blandt andre Bridgestone, nu får en del af æren for at have gjort ærkerivalen Michelin så stærk," udtaler Tom Kristensen.

horizontal rule

Callaway C12-R

Flere billeder

2001 Plans...

Aspen knolls Racing deltager i år med deres nye bil i ALMS serien. Her ud over kommer bilen til Le Mans hvor den vil deltage i 24 timers løbet.

Bilen hedder Callaway C12

Callaway website... callawaycars.com

Den nye Callaway C12-R, bliver produceret af Michael Colucci Racing for Aspen Knolls Racing. team ejerne er Bob Mazzuoccola, Shane Lewis og Vic Rice.

MCR bliver det eneste team der køre med C12-R i årets ALMS og Le Mans løb. Bilen prydes af blå, rød og hvid, hvilket er  Aspen Knolls farver, og bilen bemaling er designet af Dave Schnorr.

Teamet kommer måske til ELMS løbet på Jarama den 27. maj, hvilket i fald vil være en glimrende opvarmning til Le Mans.

horizontal rule

Greve Pigegarde kommer til Le Mans

Vi skrev allerede om dette den 6. April 2001, men nu har nogle lidt mere konkrete detaljer om hvad der skal foregå.

De skal spille første gang Fredag den 15. juni klokken 18:00, hvilket formodentligt bliver inde i le Mans by.

De skal også spille den 16. Juni klokken 9:00(lige inden warm-up) og igen klokken 12:00.

Oplysningerne kommer fra formand Alex Schiellerup

horizontal rule

Til salg

Gunnar racing har en Lola b2k/40 til salg for kun $155,000, bilen er monteret med en Nissan motor.

Bilen ser meget fornuftig ud, og er du interesseret i at starte en race karriere, var det måske en idé og købe denne bil ?